Sommerfest

Husk sommerfesten lørdag den 18. juni 2011 kl. 13oo

 

Hvert år i juni afholder vi en stor sommerfest på sportspladsen i Vester Velling i fællesskab med forsamlingshuset.

Vi afholder en sommerfest for alle, som er interesseret. Der vil være en masse aktiviteter for både børn og voksne.

Der vil bl.a. være en stor hoppepude på pladsen, lykkehjul med gode gevinster, dåsekast, få flotte perler i håret eller bli' malet i ansigtet samt meget, meget mere.

I løbet af eftermiddagen bliver der spillet håndbold og høvdingebold.

Der er naturligvis godt musik hele dagen.

Om aftenen fra kl. 19oo hvor der betales entre: Voksne kr. 75,- og børn under 15år kr. 40,- 

er der helstegt pattegris og pølser med kold kartoffelsalat samt salat.

Senere bliver der afholdt stor auktion over sponsorgaver fra lokale erhvervsdrivende.

Drikkevarer skal købes på pladsen hele dagen.

Der er selvfølgelig salg af øl, vand, vin, slik, kaffe, te. kage, is samt både pølser og brød til at grille over bål.

VI SES TIL SOMMERFESTEN!
 


Fotogalleri og artikel fra sommerfesten 2003!!


Årets sommerfest løb af staben den 14 / 6-2003 i Vester Velling med kæmpe stor succes. I det dejligste sommervejr lagde de lokale håndbolddamer ud med et brag af en kamp mod Langå, kampen var yderst jævnbyrdig, men de dygtige håndbolddamer fra Langå vandt fortjent lokalopgøret.
På fodboldsiden kæmpede herrerne mod nabobyerne. Der var en lille turnering med deltagelse af V. Vellings egne herrer, samt hold fra Sdr. Vinge, Vellev og Ulstrup, alle hold kæmpede bravt og havde en sveddryppende og fornøjelig eftermiddag ikke mindst til glæde for de mange tilskuere som var mødt op for at følge de lokale herres opgør. Herrerne fra Vellev løb af med den endelige sejr.
Sommerfesten bød desuden på indslag for både store og små. Der var en kæmpe hoppeborg for børnene, der var lykkehjul, dåsekast, pilekast, sæbebane, mulighed for at få perler i håret, lagt drabelige sår eller få alle tiders flotte ansigtsmaling.
I en kæmpe slangebøsse kunne man udfordre sine muskler og udholdenhed i en dyst om øl og ære. Desuden var der salg af smykker.
Der var hele dagen og aftenen gang i bålet, hvor man kunne poppe popcorn og riste brød og pølser.
Om aftenen var der indbudt til stor fest. Der var ikke mindre end 140 spisende gæster, hvor man kunne grille medbragt mad.
Aftenen bød udover hyggelig samvær, musik og dans også på flere konkurrencer. Aftenens højdepunkt var den store auktion over sponsorgaver, mange lokale forretninger og erhvervsdrivende havde sponsoreret hemmelige gaver, som blev solgt ved en forrygende auktion. Mange fik gode gaver med hjem og de to arrangerende foreninger fik et ekstra overskud.
Sommerfesten blev til i samarbejde mellem Vester Velling Idrætsforening. og Vester Velling forsamlingshus, det gode sommervejr og de mange gæster betød at arrangementet blev en kæmpe succes. 

Skrevet af Helle Larsen 
 

Klik på billedet for at se stor format.

Tilbage til Velkomstside